Du er her: 

Konfirmand 2020

Tilmelding Konfirmand 2020

 

Tilmelding til Konfirmand 2020.

 

Søndag d. 1.sept. er der tilmelding til Konfirmand 2020. Vi begynder med gudstjeneste i Kirken kl. 10.30. Derefter er der orienteringsmøde i Sognegården, hvor der også er et lille traktement til de fremmødte. Man medbringer en kopi af barnets dåbsattest påtegnet hvilken dato man ønsker konfirmation i foråret: søndag d. 19.april kl. 10.00 eller søndag d. 26.april kl. 10.00.

Ligeledes er det nødvendigt at man skriver, hvilken ugedag barnet kan gå til præst. Der er undervisning hhv. tirsdage kl. 15.30-17.00 og torsdage kl. 15.30-17.00. Endvidere skal man regne med, at der under forløbet vil være nogle aftensarrangementer og nogle lørdagsarrangementer, men disse meldes ud i god tid, for der er mødepligt, ligesom der er ved den almindelige undervisning. – Dette gælder for børn, som har adresse og er bosiddende i Egen Sogn, dvs. at selvom ens barn går i skole et andet sted, må det gerne komme hjem til Egen Kirke og blive konfirmeret.

Bor man udenfor Egen Sogn, men har valgt at lade sit barn gå i skole i Guderup og ønsker konfirmation fra Egen Kirke, kan man løse Sognebånd til undertegnede. Dvs. at man ved sognebåndløsning tilkendegiver, at man ønsker at gøre brug af en bestemt kirke og dennes præst.

Er man i tvivl om noget eller ønsker noget uddybet er man velkommen til at kontakte mig enten på mail khj@km.dk eller tlf. 74 45 84 90. – Ellers vel mødt d. 1.sept. i Egen Kirke.

Del dette: