Du er her: 

Hærværk på Kirkegården

Der er tale om dådyr, der i ly af mørket springer ind på Kirkegården og æder løs.

Det er med beklagelse, at vi må meddele menigheden, at der foregår hærværk på kirkegården. Flere har fået ødelagt og ædt deres stedmoderblomster på gravstederne og ligeså med friske buketter.
 
Der er tale om dådyr, der i ly af mørket springer ind på Kirkegården og æder løs. Så man må sige ”Gud ske lov” er hærværket forårsaget af dyr og ikke af ondsindede mennesker.
 
Men derfor er det alligevel ærgerligt og sårende at komme og se sit gravsted raseret. Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre ved det, - men måske der er nogen, som har hørt om lignende problemer andre steder i landet og eventuelt, hvad man gør dér?
 
Så må I endelig sige det til kirkegårdspersonalet, så vi også kan få sat en stopper for dette natlige festmåltid.

Del dette: