Jeg skal have mit barn døbt
når jeg skal giftes
Den 11. november i år er det 100 år siden at ”Den store Krig” siden kendt som 1. verdenskrig, afsluttedes. Krigen begyndte i august 1914 og ingen troede, at den ville varer i over fire år. Det blev en lang og udmattende skyttegravskrig, som krævede rigtig mange ofre og tab. Efter krigen i 1864 var Sønderjylland og Als tabt til Det Tyske Kejserrige og omkring 30.000 unge sønderjyder blev indkaldt til den tyske hær i løbet af 1914-1918. Krigen krævede som nævnt mange ofre og 5.700 soldater med dansk oprindelse kom aldrig hjem igen.
Her fra Egen Sogn faldt der 66 mænd i løbet af krigen. Hver år på den søndag, der ligger nærmest den 11. november går vi efter gudstjenesten ud til mindestenen og lægger en krans og holder et minuts stilhed, for at ære de faldne. I år er den 11. november netop en søndag og fra kirkens side har vi i menighedsrådet tænkt os at gøre lidt ekstra ud at 100 års markeringen. I samarbejde med Egen Sogns Lokalhistorisk Forening vil vi prøve at kaste lys over, hvad der skete i befolkningen her i sognet i løbet af de fire år krigen varede og ligeså efterfølgende. Men det er en krig som der ikke blev talt meget om.
De mænd, der overlevede fortalte nødig om deres oplevelser, som må have været grænseoverskridende. Alligevel vil jeg her igennem efter- lyse om, der er nogen af jer, som lig- ger inde med breve, kort, dagbøger, fotos eller andet fra denne krigs tid. Ting der vil kunne fortælle os om de involveredes skæbner.
Tanken er, at vi for det første vil prøve at finde billeder af de 66 faldne og med få ord beskrive deres skæbne i krigen. Hvad blev der af dem der overlevede og kom hjem? Men til dette behøver vi hjælp fra både ”de faldne”´s og de overlevendes familier. Så vil I ikke prøve at lede jeres gemmer igennem og henvende jer enten til Lokalhistorisk Forening eller til mig. Sognepræst Kitty Hovgaard
Blå mandag er mandagen efter konfirmationen, men udtrykket stammer fra tysk blauer Montag. Blauer Montag var oprindelig mandag i den stille uge op til påske, altså dagen efter Palmesøndag, hvor kirkerne var smykket i blåt, siden kom udtrykket til at dække over farversvendenes fridag. Det var nemlig sådan, at når man skulle farve med blåt lå stoffet i farvebad hele søndagen og til luftning om mandag, - så holdt farversvende fri og lavede ikke noget, altså blå mandag. Nu om stunder er det konfirmanderne der har fri fra skole og kan nyde en fridag ovenpå ”Den store Dag”.
Mange hold konfirmander herfra drager til Kolding, hvor især Storcenteret er attraktionen og mange af de nyerhvervede kontanter kan bruges. Andre tager til forlystelsesparker i Tyskland, hvor der også kan spenderes penge. Men man har en fælles oplevelse, som gerne indledes med fælles morgenbord og så bustur hen til dagens udflugtsmål.
Da jeg selv blev konfirmeret var det på et stort hold, hvor alle konfirmanderne kom fra forskellige skoler i byen. Dengang var vi ikke van til at forældrene arrangerede morgenmad og udflugt. Så min veninde og jeg havde aftalt, at vi ville ride en tur sammen. Jeg havde andendagstøj, som jeg havde på ved morgenmaden, hvor nogle af de overnattende gæster fra konfirmationsfesten dagen før, var tilstede. Lidt senere kom min veninde, vi cyklede hjemmefra i ridetøj, jeg var så heldig at få både ridebukser og ridestøvler i konfirmationsgaver, hvilket ikke var helt almindeligt, vi red bare med cowboybukser og gummistøvler. Ude på rideskolen måtte vi låne de ponyer, som vi plejede at få undervisning på og så red vi af sted til den nærliggende skov. Jeg mindes, at vi havde det sjovt og at det var første gang vi var ude alene med hestene, det var som om vi havde skovstierne for os selv og kunne trave og galoppere gennem skoven. Vi red hen til et udsigtspunkt hvorfra vi havde udsyn over det meste af øhavet med Als som baggrund. Efter et par timer red vi hjemad, det kostede 50 kr. at låne en hest i to – tre timer. Hvad alle de andre på vores konfirmand- hold foretog sig husker jeg intet om. Det er også lige meget, min veninde og jeg havde en dejlig dag.
Året efter var der to andre piger, som ville på sådan en tur efter deres konfirmation. De fik også lov at leje hestene, men de red en anden vej ud mod landevejen. Det var kun den ene pige og hest, som vendte hjem fra denne tur. Den anden pige blev dræbt af en lastbil og hesten var så ilde tilredt at en dyrlæge blev tilkaldt og aflivede den. Hvordan den overlevende pige kom hjem med sin hest husker jeg intet om. Men jeg husker, hvor frygteligt det var i tiden efter denne hændelse. Hvor meningsløst livet og døden kan være. Alle spørgsmålene der trængte sig på.
Hvorfor? Hvordan? Hvor var Gud?
Her mange år efter tænker jeg af og til på denne frygtelige ulykke og på hvor skrøbeligt livet er. Men også på at vi skal holde af livet, mens vi har det. Og at døden ikke skelner mellem ung eller gammel, alle skal vi dø. Og måske nåede pigen slet ikke at forstå, hvad der skete før det var for sent. Derfor elsk livet og lev livet – som de betroede talenter (Mt.25,14-30), der yngler i Herrens fravær, sådan bliver livet også til mere jo mere vi bruger af det.
Tænk, at livet koster livet!
Det er altid samme pris. Kom med glæde!
Vær til stede!
Tanken spreder øjets dis; rigt og bredt går livet ned i evighed.
DDS. 14,1
Af sognepræst Kitty Hovgaard, Egen
Mellem 400 og 500 menigheder her i Danmark følger en ny trend med et lille personligt dåbsminde – dåbs- kluden. Her i Egen begynder vi også på at benytte dåbsklude fra oktober kvartal. En dåbsklud er en lille fin klud af bomuldsgarn, som lokale kvinder har strikket og som præsten tørrer dåbsbarnets hoved med.
Denne klud må forældrene få med hjem efter højtideligheden i kirken.
HUSK
Kirkebilen må benyttes til alle gudstjenester og alle arrangementer i Egen Kirke og Sognegård.
Husk at ringe dagen inden man skal bruge transport. Ring til GF-Taxi på tlf. 74 45 95 45.
