Hvad betyder det? Danmark er delt op i flere tusinde sogne, altså områder, som er tilknyttet en bestemt kirke og dens præst eller præster. Men af og til kommer man ud for, at folk synes bedre om at gå i kirke et andet sted end hvor de bor. Enten kan de bedre lide kirken eller præsten eller måden det hele foregår på. Eller også føler man bare, at man er mere knyttet til denne kirke, som måske er ens barndoms kirke. Så kan man løse sognebånd en ret ethvert medlem af Den danske Folkekirke har og som man kan gøre brug af og har kunnet gøre det siden 1855. Man skal blot henvende sig til den pågældende præst, altså den man ønsker kirkelig betjening af. Det er en formalitet, som er gratis og som sikre en at man herefter er tilknyttet den præst og den menighed/kirke, som man gerne vil være en del af.

Mellem 400 og 500 menigheder her i Danmark følger en ny trend med et lille personligt dåbsminde – dåbs- kluden. Her i Egen begynder vi også på at benytte dåbsklude fra oktober kvartal. En dåbsklud er en lille fin klud af bomuldsgarn, som lokale kvinder har strikket og som præsten tørrer dåbsbarnets hoved med.

Denne klud må forældrene få med hjem efter højtideligheden i kirken.