Noget af det aller første jeg stiftede bekendtskab med på teologitudiet på Københavns Universitet, var Markus-evangeliet i faget NT, dvs. nytestamentlig eksegese. Markus-evangeliet er et kort skrift i Det nye Testamente, blot 16 kapitler. En overkommelig opgave at læse igennem på to semestre. Nu skal så dertil siges, at teksten skulle læses på græsk, analyseres og fortolkes. Så to semestre var såmænd ikke for meget.

 Jeg er klassisksproglig student, hvilket vil sige, at jeg har haft oldgræsk og latin som hovedfag i gymnasiet. Jeg var van til at læse Homers Iliaden og Odysséen og lignende værker, så det græske,  som Markus skrev, var meget jævnt og lige ud af landevejen i forhold til. Næsten lidt primitivt. Men den beretning og de tanker Markus satte i gang, det var stort og meget overraskende for mig.

I kirken hører man evangeliet, oplæst i afsnit og fra alle fire evangelister – Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Men det er ligesom alle højdepunkterne og der sker også noget ind imellem, derfor er det fornuftigt at læse et helt evangelium fra start til slut. Under denne min første spæde start af mit studie, blev jeg i hvert fald klar over, at beretningen om Jesus fra Nazaret, var endnu mere interessant og spændende end først antaget.

 Markus er ikke litterat, han gør sig ikke umage med grammatik og sproglige spidsfindigheder. Han fortæller blot, hvad han har set og hørt. Markus var måske en stor dreng, en teenager, da Jesus vandrede rundt i Palæstina. Måske han har fulgtes med disciplene eller i hvert fald Simon Peter, for meget af det, som berettes om fortælles set fra Simon Peters side. Markus skrivestil er sådan: ”Så skete det….og så det. Og straks…., men så.” Det er en levende fortællestil, som fra et øjenvidne. Apropos øjenvidne kommer Markus også med nogle pudsige oplysninger ind imellem, som om han er øjenvidne: Fx ”Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde.” Mk.4,38 eller Mk.6,39 ”Så sagde han, at de skulle få alle til at sætte sig ned gruppevis i det grønne græs.” Det er store ting, som er på spil og så husker Markus små hverdags ting som hynder og grønt græs. Det finder jeg lidt pudsigt og netop noget som understreger, at han må være et øjenvidne.

 I min konfirmandundervisning har jeg omtrent alle år læst Markus-evangeliet igennem med konfirmanderne, dvs. at jeg nok har læst dette skrift omkring en tres gange. Alligevel bliver jeg ved med at finde nye og interessante ting og sammenhænge, måske fordi man også selv forandre sig hen gennem livet.

 For nylig havde Egen Kirke besøg af Klaus Laursen ”Bibelen-Live”. Klaus gentæller, reciterer og performer sig gennem alle 16 kapitler af Markus. Det tager lidt over to timer. Det er utrolig gribende og en stor oplevelse at overvære. Jeg har haft Klaus til at gøre dette en del gange før for konfir- manderne, men sidste gang var det for den voksne del af menigheden.

Af Kitty Hovgaard, sognepræst i Egen