Kære Konfirmander!

Der er vaner og der er uvaner. Uvaner er det, som ikke er befordrende for det gode liv, den gode tilværelse. Uvaner kan gøre vores vidunderlige liv til et helvede på jord, for uvaner er ting som fråseri, ligegyldighed, overfladiskhed, sladder og for megen inaktivitet.

Så er der de gode vaner, det kan være flid, omsorg, ihærdighed, må­dehold, sparsommelighed, eftertænk­somhed osv.

Nu har I, gennem de sidste otte måneder af jeres unge liv, bl.a. gået til præst og er blevet oplyst om kris­tendommen, som er vores fælles kul­turarv. I har lært om kristne værdier – næstekærlighed, fællesskab, barm­hjertighed, frihed og frisind. Nu er I van til at skulle i kirke, lad det blive en vane, at man godt kan gå herind og hvile i sig selv, hvor ingen kræver noget, men hvor sjælen og ens sind kan slappe af en times tid fra krav og teknologi.

For hvad er en time ud af døgnets 24 timer? Eller ugens 168 timer? eller månedens 672 timer? eller på et år 8064 timer. Dette sagt til eftertanke for jer alle, hvad enten I er konfir­mander eller ej.

Man tager daglig en vitaminpille, den smager egentlig ikke godt, men den er sund og man har vænnet sig til den. Hvorfor ikke læse et par linjer i sin Bibel dagligt? Eller synge en salme fra sin salmebog enten med sig selv eller i fællesskab med andre?

Det er de små ting, de små vaner i dagliglivet, som giver udslaget. Og som kan være med til at give livet retning, indhold og mening. Den kristne Gud er de små tings gud, de små vaners gud. Alligevel er kris­tendommen ingen vattet og nuttet religion, men en religion, hvor der findes super helte, som Jesus og som Luther. Begge var de klar over faren ved at folk ville gøre dem til helte, mens de endnu var i levende live.

Det var ikke det de ønskede at blive, men Jesus blev det efter sin død og opstandelse. Mens Luther blot er en historisk person, som med sine evner var med til at skubbe vores levemåde og vores tankekodeks i en moderne retning.

I, kære konfirmander, kommer til at vokse op og til at leve et liv, hvor I bliver nød til at lade kristendommen være en større del af jeres liv end det var tilfældet i jeres forældres og jeres bedsteforældres liv. Det gør I, fordi generationerne før os har opnået mangt og meget mht. demokrati og ytringsfrihed og disse goder er truet nu og i tiden fremover. De goder, som er vores, i vores samfund er netop vundet pga. kristendommen, som er den medmenneskelige og omsorgs­fulde religion.

Så husk den lille daglige dosis – læs i din Bibel, syng fra din salmebog, husk på dit Fadervor og tag så at gå til din kirke bare en times tid en gang i mellem. En time ud af livets forhåbentlig mange, mange timer, som ligger foran jer hver især.

Må Gud være med jer! Amen

Kitty Hovgaard