Påskefesten er oprindelig en jødisk fest, som på hebræisk (jødernes sprog) hedder Ha-pesach hvilket betyder ”overspringelse”. Det er en forårsfest til minde om dengang, hvor hebræerne udvandrede fra Egypten, hvor de havde været slaver. I 2. Mosebog kan man læse beretningen om Moses, De ti plager, udvandringen fra Egypten, De ti Bud, og jødernes videre historie.

Siden dengang har jøderne fejret Ha-pesach/Påske. Jesus er en rettroende jøde og derfor skal han til Jerusalem og fejre festen.

Palmesøndag rider han ind i byen på et æsel og bliver hyldet som en konge. Folk skærer grene af træerne og strør dem på vejen foran ham.

Andre lægger deres kapper på vejen. Det bliver som ”en rød løber” for en æresgæst. Palmesøndag er en fest- dag for Jesu indtog i Jerusalem.

Mandag, tirsdag, onsdag er Jesus i Jerusalem og hver dag besøger han Templet. Han kommer i klammeri med præsteskabet, men almindelige mennesker synes godt om Jesu fortællinger og gerninger.

Skærtorsdag spiser Jesus for sidste gang et aftensmåltid sammen med disciplene. Det er her han indstift- er nadveren ved at bryde brødet og sige at det er hans legeme. På samme måde tager han kalken eller kanden med vin og deler den med dem, idet han siger at vinen er hans blod. Han vasker også disciplenes fødder denne aften, som en symbol- sk handling på at de er rene. Derfor dagens navn Skærtorsdag som betyder den rene torsdag.

Jesus har en forfærdelig nat, hvor han beder gentagne gange til Gud.
Han er klar over at Judas har angivet ham og at han nok kommer til at miste livet pga. sit uvenskab med præsteskabet. Inden det bliver morgen, kommer Judas sammen med nogle vagtfolk og anholder Jesus.

Jesus føres til ypperstepræstens hus, hvor han forhøres. Men Jesus er underlig tavs og præsterne kan egentlig heller ikke gøre ham noget eftersom det er romerne, der bestemmer i landet. Man bliver enige om at føre Jesus til Pontius Pilatus, den romerske statholder. Denne er formodentlig ligeglad med jødernes indbyrdes stridigheder, men lader dog Jesus piske og afsiger dødsdom- men, men vasker sine hænder, som symbol på at han er uskyldig og kun effektuerer dommen for præsternes og folkets skyld.

I mens Jesus forhøres, flygter disciplene, undtagen Peter, som ophold- er sig udenfor i gården. Her bliver han genkendt af tjenestefolkene, som én af Jesu disciple. Men det benægter han hele tre gange, hvilket Jesus havde forudsagt ham. ”Inden hanen galer to gange, har du fornægtet mig tre gange!”

Ved ni-tiden fredag formiddag fører man Jesus ud for at korsfæste, dette sker efter at Pilatus har forsøgt at frigive ham. Man havde en gammel skik med at løslade en fange i anledning af festen og her kunne Jesus så slippe fri, men folket vil lige pludselig hellere havde en anden, som hedder Barabbas fri. Det skal bemærkes, at Jesus kalder sig selv for Baradam, Menneskesønnen.

Så hvordan romerne har kunnet høre forskel på de to navne i støjen er jo nok noget usikkert. Men de får Barabbas fri og Jesus må gå den

tunge gang ud til henrettelsespladsen Golgata med tværbjælken til korset over sine skuldre. Der er tre personer, som henrettes denne dag til skræk og advarsel, så jøderne kan se, at det er romerne der bestemmer i det besatte land. Korsfæstelse er en meget langsom måde at tage livet af forbrydere på, men underligt nok er Jesus død ved tre-tiden om eftermiddag. Inden solnedgang beder et af Rådsmedlemmerne om at man tager Jesu døde legeme ned. Det er jo sabbat og jøderne bryder sig ikke om at disse døde kroppe skal hænge der på deres hviledag.

Man lægger Jesu legeme ind i en gravhule og ruller en stor sten for indgangen. Sabbat er fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang.

Derfor er der ingen, som går ud til begravelsesstedet før tidligt søndag morgen/Påskemorgen.

Påskedag, da kvinderne kommer ud til graven, er stenen rullet til side og graven er tom. En de ikke kender, måske en engel fortæller dem, at Jesus er gået forud for dem til Galilæa. De bliver ude af dem selv og løber væk fra stedet. Og ud at dette intet, den tomme grav, kvindernes fortvivlelse udspringer Kristendommen, hvilket vi kristne fejrer Påsken for.

Glædelig Påske ønskes I af Kitty