Jul, Påske og Pinse de tre store kristne højtider. Langt de fleste kan forklare hvorfor vi fejrer Jul og Påske, men Pinsen er straks lidt sværere.
Pinse er et græsk ord, som blot betyder ”den halvtredsindstyvende”. Navnet kommer af, at Pinsedag falder 50 dage efter Påske. Men da Påskedag altid skal ligge den første søndag efter den første fuldmåne efterforårsjævndøgn (21.marts) ligger Påske ikke på samme dato hvert år og det kommer Pinse så heller ikke til. Pinsen kan falde i tidsrummet mellem d. 10.maj og d. 13.juni. I år ligger Pinsen sent, fordi det gjorde Påsken, i år er det d. 9. og 10. juni.
 
Men hvad handler Pinsen om? Påskedag opstod Jesus fra de døde, graven var tom og i tiden efter viste Jesus sig for sine venner. Men det var ikke den konkrete jordiske Jesus,som de ellers kendte. Efter fyrredage (Kristi Himmelfart) forsvandt han efter at have sat disciplene stævne på et højt bjerg, mens han tog afsked med dem blev han væk for deres øjne. De mente, at en sky tog ham væk og at han på den måde blev optaget i Himlen. De næste dage var meget forvirrede for disciplene, de talte med hinanden om hvad det hele var for en underlig historie og hvad det i grunden var, de havde oplevet. Og så ti dage efter at Jesus forsvandt skete der igen noget uforklarligt.
 
I Det nye Testamente i skriftet ”Apostlenes Gerninger” kap. 2 kan man læse om, hvordan der kom et vindpust gennem huset, hvor disciplene var og hvordan der kom ildtunger og satte sig på dem. Hvordan alle mennesker i Jerusalem pludselig kunne forstå hinanden, på trods af forskellige nationalitet og sprog. Peter kunne stå frem og prædike om Jesus Kristus og alle, der lyttede forstod.
 
Når man brænder for noget, ligesom Peter gjorde, er man i ”ildsjæl”, så er det lettere at brænde igennem og overbevise andre. Derfor begyndte mange Pinsedag at tro på det disciplene fortalte om. Nemlig at Jesusvar Kristus, Guds søn. Helligånden gjorde disciplene så tændte, at nogle troede, de havde drukket. På latinhedder ånd ”spiritus” og den måde Guds ånd (spiritus) er i mennesket på, svarer til den måde, spiritus er i vin på. Den er usynlig, men virkningen kan ses på den måde, mennesker opfører sig på. Fordi forbindelsen mellem Gud og mennesker er usynlig, kan man aldrig bevise eller være sikker på, at man handler i ”Guds ånd” eller forstår Bibelen rigtigt. At henvise til at noget står i Bibelen og at det dermed skulle være den definitive sandhed, kan man ikke. Bibelens ord skal altid fortolkes, og det er netop Helligåndens opgave.
 
Den gør det ved at inspirere, dvs. ved at indblæse tro, håb, kærlighed og mod, men vi mennesker handler på eget ansvar. Det giver en frihedi forhold til alle rigtige svar og det sætter ens egne følelser, tanker og fantasi i gang.
 
Det er præcis det, Ånden/Helligåndenkom for at gøre, da det blev Pinse første gang. De ellers så usikre og rådvilde disciple fik modet og håbet indblæst igen og kunne atter gå ud i livet med kristendommen i ryggen.
 
Alle ønskes en God Pinse af
Kitty Hovgaard