For 50 år siden begyndte jeg at gå i skole. I første klasse havde man nogle dage to timer, andre dage tre timer.

Der var flere fag – dansk, regning, kristendom, formning, musik og gymnastik. Skoleskemaet var udformet så der var plads til seks dage og de blev da også brugt, jeg gik i skole mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Jeg elskede at gå i skole, jeg havde sådan glædet mig. Jeg kunne skrive alle bogstaverne og jeg kunne tegne og kend- te mange historier. De fleste timer havde vi den samme lærerinde. Vi kaldte hende ”frue” og så havde vi en mand ”hr.” til regning og en anden mand til sang og musik.

Han spillede på sin violin og vi sang med så godt vi kunne ellers kunne han finde på at slå os med violinbuen.

Da det blev Jul skulle alle vi små i underskolen – det var første til tredje og der var fire klasser på hvert trin – ind i gymnastiksalen, hvor et kæmpemæssigt juletræ stod. Vi havde alle sammen flettet julehjerter og lavet musetrap- per og kæder af det fine glanspapir. Vi børn sad på gulvet og så var der en lav scene, hvor skoleinspektøren, det var ham vores musiklærer, stod med sin violin sammen med første læreren også på violin og så vores regnelærer på klaver. Så sang vi ”Et barn er født i Betlehem”, ”Glade Jul” og så kom det spændende. Det jeg aldrig havde oplevet før og som betog mit lille barnehjerte og begejstrede mit sind. Der var krybbespil, - de store børn fra syvende klasse spillede alle rollerne – Josef og Maria, manden i herberget, hyrderne, de vise mænd og der var også engle og nogle får og skolens pigekor sang smukt på et fremmed sprog. Jeg vil sige jer: Jeg var simpelthen bjergtag- et og helt væk i dette fantastiske drama.

Bagefter gik alle op i deres klasser. Vi gik som ællinger efter vores fru lærerinde. Klasseværelset var også flot pyntet med vores juleting og på tavlen var der tegnet med farvet kridt – en grangren med et julelys og så stod der ”God Jul”. I klassen sang vi ”Højt fra træets grønne top” og så fik vi en klementin og hørte en julehistorie om ”Troldepus” eller ”Trilletroldeunge” mens kalenderlyset brændte ned.

Ja, sådan var det for 50 år siden, men så skete der nogle ting der gjorde, at næste Jul var noget anderledes. Der kom et ungdomsoprør, som gjorde op med professorvældet og autoriteterne. Og efter sommerferien da jeg kom i anden klasse kom der nye lærere til, som spillede guitar og ikke gik så tit til frisør, de havde Beatles-hår og spraglet tøj.

Da Julen kom, lavede vi igen julepynt med vores fru lærerinde og hyggede os i klassen med kalenderlyset. Men den store festfinale, som jeg havde sådan glædet mig til i næsten et år, den med hyrder og engle i stalden i Betlehem, den var godt nok lavet om.

Det store grantræ stod i hjørnet af gymnastiksalen med vores pynt på og scenen var der også. Men den gamle skoleinspektør var gået på pension, førstelæreren var så viceskoleinspektør og han bød velkommen og så kom de nye musiklærere på scenen med deres guitarer og trommer. Jeg husker overhovedet ikke hvad vi sang, jeg var rystet i min lille barnesjæl, hvor var al englesangen blevet af? Så skulle julespillet i gang, ja jeg forventede jo at det var krybbespil, men det var det ikke. Det var et nissespil om noget med en tyk gris, det var nogle af skolelærerne der var klædt ud. Jeg   kan huske at det var sjovt, men ikke hvad det hand- lede om.

Resten af min tid på denne skole, blev min klasse i klasseværelset til juleafslutning. Vi hørte en julehistorie, min klasselærer var så dygtig til at fortælle man kunne se det hele for sig. Det var historier om Jesus- barnet, de vise mænd, om Maria og Josef, om stjernetæpper lyseblå over ørkensand – senere fandt jeg ud af at det var den svenske forfatter Selma Lagerlöff, der blev genfortalt. Men min fru lærerinde kunne ikke synge ret godt, ”Så det må I gøre sammen med jeres

forældre derhjemme eller i kirken” sagde hun altid. Så spillede vi tallotteri og alle fik en lille gave med hjem.

1.Kor. 13,11-13: Da jeg var barn, siger apostlen Paulus, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Ja, nu er jeg voksen og nået en alder, hvor man ofte tænker tilbage og reflekterer over det, der var en gang. Nu er det jer, der er børnene. I er kommet ind i kirken. Den er over 800 år gammel, har stået på dette sted i mange år og vil forhåbentlig gøre det ligeså mange år endnu. Vi har juletræer og vi har julekrybben med alle figurerne fra juleevangeliet. Mange af jer, der sidder her har selv spillet krybbespil sammen med mig. I har gennem årene sunget om dengang da Augustus var kejser i jøderne land, om får og hyrder på marken, om kostalden under stjernen osv. osv. Lige så længe som vi gider at fortælle dette, videre lige så længe vil det være vores levende historie, vores fællesskab i en ellers kaotisk verden.

Julens budskab er kærlighed og fred til mennesker fra Gud vor himmelske Far. Det er hans gave til os.

GLÆDELIG JUL

AMEN